|
Kurdere har altid udgjort et meget stort mindretal (25 mill. i alt) og
et folkeslag som altid har været udsat for forfølgelse eller
undertrykkelse lige meget hvilket land man boede i.
De irakiske kurdere har dog gennem de sidste 20 år været udsat for de
mest brutale og ikke mindst forfærdelige overgreb fra den irakiske
regering under Saddam Husseins ledelse.
I marts 1988, hvor den irakiske regering bombede byen Halabja med
senneps– og nervegas. 5.000 mennesker døde, 7.000 blev såret og
tusindvis flygtede til Iran. Efter befrielsen vendte disse mennesker
tilbage og lever stadig med frygtelige eftervirkninger fra giftgassen
som cancer, deform fødte børn og groteske hudændringer.
I dag 15 år efter er det stadig tydeligt at se følgerne i byen og man
møder stadig gamle ”overlevere”, som kan fortælle om angrebet og
følgevirkningerne.
I april 1988 foretog den irakiske regering det hårdeste angreb
nogensinde, ANFAL. ANFAL er et begreb fra Koranen,
der henviser til de vantros skæbne. ANFAL betyder voldsomme straffe,
helvede og tortur, som de der ikke følger Islam fortjener. Hussein
brugte ANFAL som en forklaring, og for at få de menige irakiske soldater
til at udføre dette umenneskelige angreb.
Over 182.000 kurdere forsvandt, mange tusinder blev dræbt og mere end
4.500 landsbyer blev fuldstændig jævnet med jorden. De fleste dræbte var
mænd, hvilket betød at mange familier den dag i dag ikke har en
forsørger.
I en kurdisk familie støtter alle hinanden meget. En kvinde som
mister sin mand, vil typisk flytte til sine forældre eller til en bror,
som så forsørger hende og børnene. Men under ANFAL blev så mange
mandlige familiemedlemmer dræbt, at dette ofte var en umulighed. De
fleste af disse enker må derfor klare sig selv og har store økonomiske
og sociale problemer.
Der er sket meget for det Kurdiske folk siden foreningen Dankurd
startede i januar 2001. Men fremtiden er stadig usikker og den
økonomiske situation er ikke forbedret. Mange børn i Kurdistan har brug
for vores hjælp til at sikre dem en fremtid med mulighed for at gå i
skole og få en uddannelse.
Saddam Husseins regime er væk, hvilket på længere sigt vil få stor
betydning for den kurdiske del af den irakiske befolkning, MEN lige nu
og sikkert en del år frem vil der være et stort behov for forsat at
støtte de kurdiske børn. Der er en stor opgave forude for at få
økonomien og ikke mindst demokratiet til at fungere
|
